Den 16. november 1949 samledes nogle modeljernbaneinteresserede i København med det formål at oprette en modeljernbaneklub. Den stiftende generalforsamling besluttede at opbygge et anlæg i spor H0, 1:87, samt at navnet skulle være “Modeljernbaneklubben H0”.
I februar 1950 lykkedes det efter mange genvordigheder at finde et lokale i Smallegade på Frederiksberg, som var velegnet til at huse et modeljernbaneanlæg. Efter en gennemgribende reparation, afsluttet med en gang maling, var lokalet efter sommerferien klar til at medlemmerne kunne begynde opbygningen af anlægget.
Et besøg hos Slagelse Modeljernbaneklub i juni 1950 omtales i bladet “Modeljernbanen” som en stor og lærerig oplevelse. Om dette besøg var årsagen til, at man valgte at bygge sporet med sideskinne (som ofte benyttet på 0-anlæg), kan vi i dag kun gætte os til, men i alt fald blev anlægget bygget efter samme princip som 0-anlægget i Slagelse, blot i størrelse H0. Sideskinnen blev dog i 1960 udskiftet med midterskinne, og ved ombygning og nyanlæg blev der anvendt punktkontakter.
Kontingentet blev dengang sat til kr. 2,- om ugen, hvilket sammenlignet med senere tiders prisudvikling, var et relativt højt prisniveau.
Klubbens andet anlæg – Nordkærvej
I marts 1951 fik man rådighed over 2 kælderlokaler på Nordkærvej, nær Hvidovre station. Lokalerne, der i øvrigt var uopvarmede (man klarede sig med en koksfyret kakkelovn) var velegnede til et modeljernbaneanlæg.
Man afviklede det gamle lokale i Smallegade og begyndte her opbygningen af et nyt anlæg. Det nye anlæg blev opbygget på samme måde som det første, dog kom der hele tiden nye idéer til udbygning og forbedring af anlægget. Dette bevirkede bl. a. forsøg med sporskiftemotorer og signalanlæg, og anlægget blev i 1955 udbygget med lysanlæg, sportavler og kørekontrollere således, at man så småt kunne gå i gang med dekoreringen.
Klubbens første år 1949 – 55
Lokalerne på Nordkærvej var ca. 50 m2, hvoraf halvdelen var anlæg. I det første lokale var der foruden anlægget indrettet værksted og opholdsrum. På banen, der var enkeltsporet, afvikledes driften over 4 stationer, og togene returnerede gennem en sløjfe i værkstedet.
Anlægget var bygget i to etager med mellemliggende bebyggelse og landskab. Kørestrømmen var vekselstrøm efter cap-system uden automatisk stop ved signalerne således, at toggangen kunne virke så realistisk som muligt.
Der kunne maksimalt køres med togstammer, som var 1,20 m lange. Det rullende materiel var i begyndelsen Märklin samt enkelte hjemmebyggede danske vogne.
Anlægget forbedres 1955 – 82
Med en klub bestående af kun 10-15 medlemmer, var det ikke altid lige nemt at holde gang i aktiviteterne. Det lykkedes dog udover afholdelse af køreplanskørsel også at foretage en løbende udbygning og forbedring af anlægget. Idéer var der nok af, og man fandt hele tiden på nye ting, som kunne være med til at forbedre anlægget.
Ved den årlige generalforsamling i 1956 blev der fremsat ønske om, at få anlægget ændret fra vekselstrøms- til jævnstrømsdrift. Nogle af argumenterne for dette var, at det allerede var norm i USA, og at det sikkert også snart ville blive det i Europa. Man mente også, at det fremover ville være nemmere for selvbyggere at lave trækkraft til anlægget.
I 1956-57 kom der gang i bygningen af dansk trækkraft, og man indførte derfor reglen om, at det kun var jernbanemateriel, som havde kørt i Danmark, der måtte køre på anlægget.
Anlægget blev hele tiden ud- og ombygget. Den største ombygning blev gennemført i 1960, hvor man skiftede alle de gamle spor med sideskinne ud med nye spor af fabrikatet JOTO-Flex med punktkontakter i midten. En af årsagerne til at man foretog denne ændring var, at problemerne med justering af sideskinnen i HO, især på stationerne med mange spor, blev for omfattende.
Der fremkom også ønske om anlæg af en S-bane, men da det efterhånden kneb med udbygningsmulighederne, var det svært at finde plads til en sådan bane. Alligevel fremkom der på generalforsamlingen i 1966 en sporplan over en ny og meget større endestation i stedet for den gamle Alstrup station. På denne nye station var der også perronspor til en kommende S-bane. Også Benløse station trængte til en fornyelse. Der blev derfor også udarbejdet en ny sporplan for denne station.
Da den gamle Alstrup station nu var blevet overflødig, fremkom planerne om anlæg af en privatbanestrækning mellem Gl. Alstrup og Collund, som skulle være tilslutningsstation til statsbanen.
Beskrivelse af anlægget på Nordkærvej
Det anlæg der efterhånden var opbygget, bestod af en enkeltsporet punkt til punkt bane. Udgangspunktet for denne bane var købstaden Dalum, hvis station havde 7 hovedspor, heraf var de 4 perronspor. Desuden var der personvognsdepot, godsvognsdepot samt læssespor med stationær kran, enderampe og pakhus. Til trækkraften var der en rundremise med 6 spor og en 3-sporet remise til motormateriellet. Foran stationsbygningen, som lå højere end sporene (a la Østerport), var der busholdeplads, hvorfra mange af egnens rutebiler udgik.
Efter Dalum kom man til Collund, som var en mellemstor krydsningsstation med privatbanetilslutning. På Collund var der mulighed for opstilling af enkelte godsvogne samt spor til et mindre benzinforsyningsanlæg.
Næste stop var Benløse, som var en lille gennemkørselsstation med to perronspor og et mindre opstillingsspor.
Efter Benløse fortsatte man i en stor kurve ud under Dalum station, forbi klubbens værksted, for til sidst at komme til banens anden endestation, Alstrup, som var anlæggets største station. Der var her et større rangerområde med god opstillingsplads, og herfra udgik som før nævnt S-banen.
Privatbanen udgik fra Collund, og her var der en mindre enkeltsporet remise med tilhørende kulforsyningsanlæg, samt en drejeskive, som lå i forlængelse af de to perronspor. Fra Collund steg privatbanen jævnt op til det første standsningssted, Nygaard trinbræt, hvorfra banen fortsatte op til anlæggets endestation.
Albertslund Modeljernbaneklub
Den 25. februar 1969 samledes 16 jernbaneinteresserede i Albertslund for at stifte en modeljernbaneklub, hvilket resulterede i stiftelsen af “Albertslund Modeljernbaneklub”. Det blev besluttet at opbygge et anlæg i skala H0, og den første tid besøgte medlemmerne forskellige klubber i hovedstadsområdet, for at få råd og vejledning om, hvordan tingene bedst kunne gribes an. Et af klubbens store problemer var at få fat i nogle lokaler. Man havde kontakt med Roskilde Kro, men lokalerne viste sig at blive for dyre. Man prøvede også hos både Hedehusene og Albertslund Kommuner, og hos sidstnævnte var der mulighed for at låne 3 kælderlokaler på en skole i kommunen. Klubben overtog lokalerne i august 1969, men da det var svært at opbygge et anlæg i 3 adskilte rum, fik man af kommunen lov til at bryde huller i murene lokalerne imellem.
I den første tid var der 10 senior- og 2 juniormedlemmer i klubben, men selvom man stod med rummelige lokaler, hvor opbygningen af et anlæg var forestående, skete der ikke rigtig noget. Da klubben manglede værktøj, og heller ikke havde særlig mange penge til materialer, skred tingene kun langsomt frem. Dette skyldtes bl.a. også, at det med et kontingent på kun kr.10,- pr. måned, ikke så for godt ud med økonomien. Selv om man prøvede at skaffe penge fra kommunen, hjalp det ikke meget. Det blev også sværere og sværere at holde på klubbens medlemmer, som efterhånden meldte sig ud. Da man til sidst mente, at grundlaget for klubbens eksistens efterhånden var begyndt at skride, så man sig om efter en samarbejdspartner. Man henvendte sig derfor til Modeljernbaneklubben “H0” for at høre, om der evt. var mulighed for en sammenlægning af de to klubber.
Nye muligheder for “H0” i Hvidovre
Man havde nu i mange år arbejdet med opbygningen af anlægget på Nordkærvej, og var med jævne mellemrum på udkik efter nye lokaler. Første gang var i 1960, hvor man havde fået øje på en sikringskolonnebarak på Valby station.
Man ansøgte om, at få lov til at benytte den, men DSB afviste med den begrundelse, at den skulle fjernes. Man var dog stadig overbevist om, at man i lighed med andre modeljernbaneklubber burde have til huse i nogle af DSB´s bygninger, og man begyndte igen i 1963 at lede, men uden held. Planerne om at rykke ud fra Nordkærvej blev derfor først taget op igen, da ejeren af ejendommen efterhånden havde fået den dårlige vane, at lade huslejen stige med jævne mellemrum, så prisen for de uopvarmede kælderlokaler efterhånden var kommet op på et ganske betragteligt beløb.
I 1973 kom der en henvendelse fra Albertslund Modeljernbaneklub, der som tidligere nævnt havde lidt svært ved at få deres klub til at fungere, og derfor var interesseret i at indgå et samarbejde. Efter at man havde talt lidt frem og tilbage om tingene, blev man på en ekstraordinær generalforsamling i 1973 enige om, at medlemmerne fra Modeljernbaneklubben “H0” i Hvidovre kollektivt meldte sig ind i Albertslund Modeljernbaneklub, og betalte et symbolsk kontingent på 1 krone pr. medlem. Klubben bestod herefter af 14 medlemmer fra Hvidovre og 8 fra Albertslund.
Store omvæltninger
Da man nu stod for at skulle opbygge et helt nyt anlæg, besluttede man sig for at gå over til 2 skinne, 12 volt jævnstrømsdrift, som efterhånden var blevet norm. Man undersøgte endvidere, om det var muligt at få lov til at disponere over et tilstødende lokale. Dette blev der af kommunen givet tilladelse til i september 1975, så nu var der mulighed for at disponere over ca. 100 m2.
Man havde nu to klubber, som man skulle tage vare på, og det blev fordelt således, at man var i Hvidovre for at køre køreplanskørsel den første onsdag i måneden, og havde byggeaften den 3. onsdag, medens man brugte resten af månedens onsdage på anlægsopbygningen i Albertslund.
Det blev efterhånden noget besværligt at holde gang i to klubber samtidig, da der ikke var særlig mange “gamle” Albertslund-medlemmer tilbage. Det blev derfor på generalforsamlingen i 1978 besluttet, at sammenlægge “H0” og “AM”, således at de to klubber fremover kom til at hedde Modeljernbaneklubben H0, med fælles regnskab og kun én bestyrelse.
Anlægget på Nordkærvej begyndte efterhånden at forfalde, og det ville kræve en ordentlig overhaling, hvis det fremover skulle kunne anvendes til køreplanskørsel. Da huslejen efterhånden også var ved at være for meget for klubben, blev det besluttet at forsøge at skille sig af med anlægget og lokalerne. Det viste sig, at en gruppe DSB-folk var interesseret i at overtage både anlæg og lokaler, hvilket de gjorde pr 1. januar 1982 og klubben blev herefter omdøbt til Modeljernbaneklubben “Vigerslev”.
Modeljernbaneklubben “HO” efter 1982
Fortsættes….